Fortsæt til indhold

Børnebazar for ottende gang i Aarhus

Landets største børnelagersalg i NRGi Park Arena holdes den 26. og 27. april

Samfund
Kim S. Andersen

Aarhusianerne har i stor stil taget Børnebazar til sig, og der er rift om børnetøj og tilbehør til gode priser kombineret med oplevelser for børnene. Derfor åbner arrangørerne og søskendeparret Nanna Lynge Larsen og Mikkel Lynge 26. og 27. april igen dørene for det populære børnelagersalg, Børnebazar i NRGi Park Arena.
Der er underholdning og sjov for hele familien til Børnebazar, så mens mor køber ind, kan far og ungerne underholde sig med autografer af Casper Sloth fra AGF, funzone med lille fodboldbane og driblebane, tombola, hoppeborg, Tivoli Friheden deler balloner og popcorn ud og meget mere. Konceptet med at gøre en god handel sammen med oplevelser for børnene taler til hele familien.
Børnebazar betyder fortsat masser af lækkert børnetøj, børnesko, legetøj, babyudstyr og meget mere med besparelser op til 80 procent, så der er rig mulighed for at få fyldt skabe og skuffer.
Omkring 60 udstillere deltager til Børnebazar og dette er både engros virksomheder, netshops og butikker som Hos Mormor, Nova Star, AGF shoppen, Babyleg, Fairtail, Krymmel, Jedo, Barnevognshuset, Minifashion, Urban Elk, Rubberduck, Naturbarn, Krabbehulen, Kære Børn, Tinsoldaten, bloomerskids, Spirrevippen, Rose Lille, Krutter, Evig-glad, Alma og Jacob, Babyleg, Ansos, Mariehønen, ByBørn, Little Juno, Mamas Life, Krymmel, Tøjdyret, Fillimus og mange flere.
Man kommer gratis ind i Tivoli Friheden søndag 27. april, hvis du har armbånd fra Børnebazar.
Det koster 50 kroner at komme ind til Børnebazar for voksne, og børn har gratis adgang.
Alle besøgende får et 'Vores Børn'-magasin og rugsnacks fra KIM's, og der er Summerbird chokolade og Anders And-blade til børnene.
Køber man sin billet i forsalg på Børnebazar.com, kommer man ind som de første klokken 9.30 før andre og får tilmed en indgangsbillet til Tivoli Friheden med gratis.