Hun er kritisk over for en ny togbro ved Vejle Fjord
Folketingspolitikeren Anni Mathiesen (V) kritiserer beslutningsproces i brosag
Beslutningen om at bygge en ny togbro over Vejle Fjord er hastet igennem, mener medlem af Folketingets trafikudvalg Anni Mathiesen (V). Hun mener ikke, at det er tilstrækkeligt undersøgt, om det alternativt havde været bedre at bygge en ny kombineret tog- og bilbro over Lillebælt.
En ny togbro over Vejle Fjord er en forudsætning for, at den store togplan om en times rejsetid mellem landets største byer kan gennemføres. Alligevel er Anni Mathiesen kritisk.
“Der har lokalt været en del bekymring i forhold til, om det er den rette løsning. Hvis man havde brugt mere tid på at undersøge sagen til bunds, kunne det måske have vist sig, at det ville have været bedre at fokusere på en Lillebæltsbro,” siger Anni Mathiesen.
Ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) giver en Vejle Fjord bro en rejsetidsgevinst på otte-ni minutter.