Stine blev godt kørende i en uge
Vandt en Mini Cooper
Kim S. Andersen
Niecer på ferie kan være en meget god ting at have.
Bare spørg søstrene Stine og Camillia Haugaard Jørgensen fra Aarhus.
For deres niece Lea på fem år deltog i en tegnekonkurrence i vinterferien. En konkurrence, som bil-udlejningsfirmaet Sixt, der ligger i Storcenter Nord, arrangerede. Her skulle man tegne en smilende bil, og den bedste tegner ville vinde en legetøjsbil af mærket MiniCooper, mens der var en orange Mini Cooper til fri brug i en uge for de voksne.
Vinderen blev udtrukket blandt 100 tegninger af Jakob Thygesen, der er Station Manager for Sixt.