Én indgang til erhvervslivet
Har du en god idé, eller driver du allerede en virksomhed? Næstved Erhverv hjælper lokale iværksættere og små og mellemstore virksom- heder med opstart og forretningsudvikling.
SPARRING - Det gælder om at styrke det lokale erhvervsliv, og derfor tilbyder Næstved Erhverv gratis sparring til fremtidens virksomhedsejere, siger Kim Ulrik Larsen, der er direktør i Næstved Erhverv.
DGE Miljø A/S er en af de unge virksomheder, der har taget imod Næstved Erhvervs tilbud:
- Næstved Erhverv har bidraget med sparring til forretningsudvikling på eksisterende og nye markeder samt hjulpet os med at lokalisere nye kundesegmenter – det har været en værdifuld hjælp, siger Thomas Jørgensen, der er projektleder i DGE Miljø A/S.
Bidrager til vækst
En anden gevinst er alt det, der ligger uden for selve sparringen:
- Via Næstved Erhverv får virksomhedsejere også adgang til faglige netværk, inspirerende mentorordninger og spændende arrangementer.
Vi ved, at virksomhedsejerne er meget glade for disse muligheder, fordi de møder andre med samme interesser – det bidrager til væksten, fortsætter Kim Ulrik Larsen fra Næstved Erhverv.
Næstved Erhverv er det lokale erhvervslivs indgang til Næstved Kommune.
Servicen Én indgang for erhvervslivet betyder, at du som virksomhedsejer kan nøjes med at henvende dig ét sted, når du skal i dialog med Næstved Kommune:
Fokuser på forretningsudvikling
- Med Én indgang for erhvervslivet bliver virksomhedens sagsbehandling smidig, og det betyder, at virksomhedsejerne kan fokusere på idé- og forretningsudvikling – det er en stor succes, siger Kim Ulrik Larsen.
sl