Fortsæt til indhold

Ultralyd finder frem til blodpropper i hjertet og hjernen

Scanning med ultralyd er lige så effektivt som CT-scanning til at finde blodpropper i hjernen og hjertet. Det viser forskning fra Rigshospitalet

Samfund
Jens Berg Thomsen

Ultralyd kan forudsige, hvem der får blodpropper i hjernen og hjertet. Det viser et nyt forskningsprojekt fra USA, som professor og klinikchef Henrik Sillesen fra Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet i Region Hovedstaden har deltaget i.
Det er halspulsårene, man scanner, og herefter kan man forudsige lige så præcist som en CT-scanning af hjertet, om patienten er disponeret for en blodprop.
"Ved at skanne begge halspulsårer og beregne et mål for hvor meget åreforkalkning, der var til stede, kunne vi vise, at dem der havde meget åreforkalkning havde tre gange så stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom i form af blodprop, behov for hjerteoperation, m.v., som dem der havde årer uden tegn til åreforkalkning. Selv personer med kun med moderate mængder af åreforkalkning havde mere end dobbelt så stor risiko som dem med normale årer," siger professor og klinikchef Henrik Sillesen fra Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.
Ultralydsudstyr er både mindre, billigere og bruger ikke røngtenstråler.
Hjertekarsygdomme er ifølge Rigshospitalet den hyppigste dødsårsag og årsag til mest invaliditet i den vestlige verden, og blodpropper er ofte det første symptom. 80 procent af alle blodpropper kan forebygges, hvis de opdages i tide.