Fortsæt til indhold

Brøndby IF er meget mere end fodbold

Brøndby Stadion byder på konferencefaciliteter i topklasse, og kan i de helt særlige rammer byde velkommen til grupper fra 20-2000 personer.

Samfund
Af Søren Lindquist

KONFERENCE Mange forbinder Brøndby Stadion med topfodbold på grønsværen og pølser og fadøl i pausen.
Men, man byder faktisk på meget mere. For udover dette råder man over konferencefaciliteter i topklasse i Michael Laudrup Lounge, Vilfort Lounge og Klub Europa Lounge, med tilhørende loger. Her kan der afholdes aktiviteter med plads til 20-2000 personer.
Der afholdes i dag 60-70 arrangementer om året, og de kan alle glæde sig over de lidt anderledes rammer, med udsigt ud til banen.
Og at der rådes over så stor fleksibilitet på lokalesiden gør, at man kan byde kunder velkommen til såvel de helt store, som mindre arrangementer. Det betyder, at der udover kurser og konferencer også bydes velkommen til fx. mindre messer, workshops, teambuilding arrangementer, firmafester m.m.

Eget køkken - Food & Mind

Når kurset eller konferencen afholdes på Brøndby Stadion, serveres traktementet fra eget køkken - Food & Mind. Herfra byder køkkenchefen på kreativ gastronomi, hvor kun fantasien sætter grænser, og det kan naturligvis arrangeres som både buffet eller ved fadservering.

Brøndby Stadion nu også på Google Maps

Vi man på forhånd danne sig et indtryk og have inspiration, kan man nu ovenikøbet besøge Brøndby Stadion på Google Maps og hér få en virtuel rundvisning.
Det giver et godt billede af hvad de flotte lounges byder på, og kan bidrage til inspiration når man ønsker sig en lidt anderledes ramme til kurset, konferencen, firmafesten eller workshoppen.
Samtidig glæder man sig hos Brøndby IF over at kunne tilbyde en unik beliggenhed til arrangementet, lige uden for København, tæt på motorvejen og med masser af p-pladser til deltagerne.