Fortsæt til indhold

Skab dig en grøn oase

Grønne planter såvel ude som inde giver overskud og skaber hygge

Samfund
Arkiv

Blomster og planter skaber liv og glæde og med disse i eller udenfor huset er der dømt sommer hele året.
Grønne planter dækker over en bred vifte af planter, som kan være alt andet end grønne. De er med til at give gode muligheder for at friske stuen op så fornemmelsen af sommer og sol er inden døre hele året.
På deres måde er de grønne planter mindst lige så forskelligartede som de blomstrende og har rigtig meget at byde på, når det gælder om at understrege personlig stil og indretning.

Orangeriet

I disse år er en populær måde at skabe helårlig sommerstemning, ved at få sig et orangeri.
Et orangeri er både et væksthus og en vinterhave.
Foruden en smuk tilbygning får man året rundt plads til alle naturens planter, også de sarte, som ellers kræver afdækning om vinteren. Og nok så vigtigt. Man får et hyggeligt ekstra opholdsrum, som i den grad bringer naturen ind i boligen.
Glasset holder også det meste af varmen fra solen ude om sommeren. Derfor er det behageligt at opholde sig i orangeriet hele året for både mennesker og planter. Afdækning af planterne er overflødig om vinteren. Om sommeren dæmper en let farvning af glasset i taget de skarpe og generende stråler fra solen, og det sker, uden at indfaldet af lys i husets opholdsstue bliver mindre.