Fortsæt til indhold

Ørsted Biograf får nyt tag

Tilskud af Elrofonden og Den A. P. Møllerske Støttefond

Samfund
Anette Bonde

Taget på den fine gamle biografbygning i Ørsted trængte hårdt til en udskiftning, og nu er der ved at blive lagt nyt. Det sker takket være fondsmidler fra Den A. P. Møllerske Støttefond og Elrofonden på tilsammen 300.000 kroner. Ud over taget kommer der også nye tagrender, og facaden friskes op med ny maling.
Formand for biografbestyrelsen Kirsten Bjerg fortæller at taget har været et længe næret ønske.
“For biografen ville det være en uoverkommelig opgave at skaffe de samme midler ved ordinær biografdrift. Samtidig er det glædeligt, at biografbygningen igen kommer til at fremstå flot og nyrenoveret, både for byen, biografens gæster og biografens medarbejdere.”
Arbejdet har haft den konsekvens, at de to store birketræer i haven har måttet fældes. Det betyder samtidig, at det nye tag så skånes for gener fra de to træer.
Den daglige biografdrift fortsætter uhindret, medens renoveringen foregår.