Fortsæt til indhold

Beruset 18-årig faldt 4-5 meter ned fra tag

Kravlede op på sit tag og faldt ned derfra

Samfund
Jeppe Rafn

En beruset 18-årig mand fra Vejle slap heldigt fra et fald på 4-5 meter.
Den unge mand kom hjem fra byen natten til lørdag cirka klokken 04.10. Han kunne ikke kom ind på normal vis i sin lejlighed på Danmarksgade i Vejle og valgte derfor at kravle op på tagryggen for at komme ind på en anden måde, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Det var ikke smart, for han faldt 4-5 meter ned fra taget og slog sit haleben på et cykelstativ.
Han slap dog heldigt, for han er kun kommet let til skade, fortæller vagtchefen ved politiet.