Fortsæt til indhold

Region Hovedstaden genskaber tabte job under finanskrisen

Region Hovedstaden er sammen med nordjyderne bedst til at genskabe job, der er gået tabt under finanskrisen. Der forsvinder flest industrijob

Samfund
Jens Berg Thomsen

I dag mangler der kun 9.000 job i Region Hovedstaden, før antallet er tilbage på det samme niveau som før finanskrisen. Det viser en ny analyse fra Spar Nord Bank.
"Det er i høj grad befolkningstilvæksten og den økonomiske dynamik i- og omkring landets storbyer, der skaber beskæftigelsen. Derfor er Region Hovedstaden en oplagt kandidat til at være den første region, der når tilbage på samme niveau som før krisen," siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.
Sammen med Region Hovedstaden er det Region Nordjylland, der trækker vækstlæsset i antallet af nyskabte job, viser analysen. Her lukrerer nordjyderne på dynamikken omkring Aalborg.
Jobfremgangen i Region Hovedstaden skyldes ifølge Spar Nordaltovervejende en stigning i den offentlige beskæftigelse med 17.000 personer siden 2007.
Region Hovedstaden taber også job. Her er handel/transportbranchen hårdest ramt, viser analysen. I de øvrige fire regioner er industrien det område, hvor der mistes flest arbejdspladser.