Hvad betyder EU for dig - i din hverdag - 0g vil du stemme til valget den 25. maj?
Lars Ebbesen: Jeg tænker ikke i det daglige over EU - men når jeg hører om nogle af de, i min verden, tankevækkende ting, som bliver trukket ned over hovedet på folk pga EU-aftaler - ja så tænker jeg bestemt mit. Jeg vil helt klart stemme til EU-parlamentsvalget. Jeg syntes, Danmark efterhånden er et sted, der mere er til for de mennesker som ikke er født her i landet, eller kommet hertil af forskellige årsager. Jeg savner virkeligt et Danmark, hvor vi tænker - og gør noget for vores egne ældre, og for den enkelte dansker. Samtidig mener jeg, som John Mogensen så rigtigt sang: ‘Der er noget galt i toppen - noget trænger til at skiftes ud’! Og så er det absolut ens pligt at stemme, hvis man syntes det. Ellers bliver tingene jo ikke anderledes, selvom min tvivl om det nogensinde gør det efterhånden fylder ret meget.
Betina Kristensen: EU er ikke det, jeg tænker mest på, men det påvirker faktisk mange ting i min hverdag. I sær de virksomheder, som jeg arbejder med til daglig. Om jeg vil stemme? Det ved jeg ikke helt endnu, men mon ikke.Lars Hansen: Som sådan ligger EU ikke tæt på mig personligt, men i mit erhverv er der jo forskellige EU-regler, der er gældende. Om jeg skal stemme, ja det skal jeg. Jeg syntes, det er vigtigt at stemme .Hanne Scherning Sandbæk: Jeg tænker ikke meget over EU i hverdagen som sådan, men EU er jo tilstede på mange måder bl.a prisen på fødevarer og vores danske produktion af f.eks landbrugsvarer. Jeg ved endnu ikke, om jeg skal stemme den 25. maj.Flemming Jensen: EU ligger langt fra mig. Jeg synes godt om at vi har vores egen valuta og stolt af vores lille land. Jeg ønsker lukkede grænser igen. Og ja, jeg stemmer ved parlamentsvalget d 25 maj.