Fortsæt til indhold

En halv time med Brdr. Olsen i Auning

Auning Handelsstandsforening byder på musik

Samfund
Anette Bonde

De gode gamle Melodi Grand Prix-vindere fra 2000 Brdr. Olsen lægger vejen forbi Centertorvet i Auning, når de i april drager landet rundt på deres Melodi Grand Prix Tribute-show. Lørdag 19. april klokken 10 står de foran Superbrugsen og er klar til at brede et lille program med deres bedste hits ud for publikum. Ét af dem bliver sikkert duoens vinder-nummer “Fly me on the wings of love”, og det skulle efter sigende være tilladt at synge med.
Handelsstandsforeningen betaler for showet, der varer 30 minutter. Formand Torben Ibsen fortæller, at brødrene ankommer i limousine, og en halv time senere kører de afsted igen, sandsynligvis med kurs mod et nyt spillejob et andet sted i landet.
Jørgen og Niels 'Noller' Olsen har deltaget i det danske Melodi Grand Prix enten som duo eller med Jørgen som solist hele ni gange.