Fortsæt til indhold

Krudtugler og springaber

Auning IF's gymnastikafdeling gav opvisning i Auning Idræts- og Kulturcenter

Samfund
Anette Bonde

Både små og store deltog ved forårsopvisningen i Auning Gymnastik søndag 30. marts - fra de mindste blebørn på forældre/barn-hold til krudtugler og til de store ”springaber” fra 3.-5. klasse.
Selv om der var næsten sommerlige temperaturer udenfor, mødte publikum talstærkt op. Der blev endda båret ekstra stole ind.
Også Auning Gymnastiks Herrehold var på gulvet udklædt som Olsen Banden og anført af deres egen Yvonne.
Forårsopvisningen 2014 bød i øvrigt på et farvel til én af Auning Gymnastiks store ildsjæle, idet instruktør Pia Hougaard har valgt at stoppe som instruktør.
I år deltager Auning Gymnastik til Aunings 150 års-vej-jubilæum 14. juni, ”Auning viser vejen”. Derfor har gymnaster fra 15 år og opefter stadig chancen for at lave gymnastik henover maj og juni.
Auning Gymnastik efterlyser i øvrigt frivillige som instruktør, som hjælpe-instruktør, som bestyrelses-medlem eller noget helt fjerde.