Fortsæt til indhold

Sange fra skoven i Kulturhuset

30. april er der i Kulturhuset i Skanderborg premiere på den prisvindende dokumentarfilm "Sange fra Skoven"

Samfund
Arkiv

40 danske biografer har 30 april premiere på den prisvindende dokumentarfilm "Sange fra Skoven", og en af de biografer er Biografen Kulturhuset i Skanderborg.
Der er tale om en dokumentarfilm, som er instrueret af den tyske forfatter og journalist Michael Obert, som har rejst rundt i hele verden.
Dokumentarfilmen handler om musikforskeren Louis Sarno, der som ung mand i USA hører et stykke musik, han ikke kan glemme. Han opsporer de mystiske lyde og finder dem hos Bayaka-pygmæerne i de Centralafrikanske
regnskove.
25 år senere er Louis en fuldt integreret del af pygmæsamfundets samlere dybt inde i regnskoven, han forelskede sig og fik en søn, nu 13-årige Samedi. Som spæd var Samedi meget syg, og Louis lovede ham, at han ville tage ham med til sin gamle verden, hvis han overlevede. Det gjorde han, og dokumentarfilmen følger så deres rejse.
30. april er der premiere på filmen i Kulturhuset i Skanderborg. Inden filmen er der et foredrag af Mette Spanggaard Christensen og Davis Madsen, som begge har rejst i Afrika i forbindelse med frivilligt humanitært arbejde. Arrangementet starter klokken 20.45.