Fortsæt til indhold

Travlhed hos Køge Bugt Festcenter

Netop nu er der særligt travlt, da sæsonen for de store fester i foråret står for døren.

Samfund
Af Søren Lindquist

Udvikling Foråret er altid særligt travlt hos Køge Bugt Festcenter, der har eksisteret i 40 år, heraf de sidste 17 år med Kirsten og Mogens Andresen som ejere. - Det er jo tid til konfirmationer, og mange vælger at holde festen i haven i et festtelt - eller i egne lokaler, så lige nu har vi særligt travlt med at forberede til de mange fester vi leverer til, siger Kirsten Andresen. Service og rådgivning er vigtig Og uanset om der er tale om leje af et festtelt, eller leje af borde, stole, lysestager, service eller andet som kunden kan have behov for at leje, så lægger man hos Køge Bugt Festcenter meget vægt på, at yde den helt rette rådgivning og en høj grad af service. - Det er jo netop meningen med det hele. At sørge for at kunden får lige præcis hvad der skal til, for at kunne holde den perfekte fest. Så, det er lige fra at vi kan tage ud og måle op, til opstilling af festtelt, og til borde, stole og inspiration til opdækning af borde, hvis det er det kunden har behov for, siger Kirsten Andresen. Og der stilles både op til små og store arrangementer. - Vi arbejder ud fra mottoet: ingen arrangementer er for små eller for store - alle er lige vigtige, siger Kirsten Andresen, før hun tager imod en kunde til en snak om hvordan bordet skal dækkes til datterens konfirmation.