Tag mere ansvar, AKB
Svaret fra boligselskabet er formelt set rigtigt, men de burde komme mere på banen, mener de i Hedemarksvænge
At flere el-apparater går i stykker som resultat af et uheld, er en sag mellem de involverede parters forsikringsselskaber.
Sådan lyder svaret fra AKB i avisen i denne uge, som reaktion på beboernes kritik efter et uheld den 7. april. Som omtalt blev et kabel ved et uheld gravet over i forbindelse med håndværkerarbejde, og det betød, at vaskemaskiner, tv'er, telefoner, køleskabe, m.m. gik i stykker.
Beboerne var gået til AP, fordi de ikke var tilfredse med svaret fra AKB i første omgang. Her fremgik det af en skrivelse, at de selv skulle tage kontakt til deres egne forsikringsselskaber.
I avisen opfordrer de så boligselskabet til at gå ind i sagen og hjælpe beboerne.
René Løfqvist, formand for afdelingsbeystrelsen i AKB Hedemarken, svarer til AP, at reglerne var fulgt, og at det nu er en sag mellem forsikringsselskaberne.
Fralægger sig ansvar
“Det kan vi jo ikke gøre noget ved. Vi kender godt reglerne, så formelt set er det jo rigtigt nok hvad han siger. Men som sædvanlig, så fralægger de sig selv ethvert ansvar”, siger Susanne Serup, beboer i Hedemarksvænge.
Hun er en af dem, som uheldet gik hårdt ud over, da vaskemaskinen brød i brand.
“Alle jeg har talt med her, ryster på hovedet: Hvad sker der for dem? Vi er ikke blevet kontaktet af dem, og nu kan vi så læse at de ikke mener de kan gøre noget ve det. De burde komme på banen, for at hjælpe os på den ene eller anden måde.”
“Gemmer sig”
Susanne Serup understre ger, at hun ikke har kritik af håndværkerne:
“De gør hvad de kan. Men AKB burde have så meget moral, at de kan se at der bor både ældre, pensionister og syge her. I stedet står de med armene ned og siger: Det kan vi ikke gøre noget ved.”
Hun mener, at “AKB gemmer sig bag det juridiske”:
“Vi ved godt at reglerne er som de er, men det hjælper ikke på situationen.”
due
Læs svaret fra AKB-formanden her.