Et realistisk billede af hvad eleven kan

Eleverne i de danske folkeskoler har efterhånden vænnet sig til, at de skal testes flere gange om året - både i nationale og kommunale tests. 10 gange i løbet af deres tid i folkeskolen skal eleverne gennemføre en national test. Resultaterne kan bruges til at sammenligne skolerne landet over, men det giver også lærerne et billede af, hvor den enkelte elev står nu og her:
“Med de her test, får man et mere realistisk billede af, hvad den enkelte elev kan, og hvor der skal sættes ind”, forklarer Lisbeth Askjær der netop har haft en 4. klasse på Lyshøjskolen oppe til test i dansk:
“Fordi prøverne er adaptive, det vil sige, at sværhedsgraden ændrer sig i forhold til, om eleven svarer rigtigt på en opgave, så giver det et godt billede af, om der er områder der skal arbejdes specielt med. Hvis en hel klasse eksempelvis klarer sig under middel i tekstforståelse, så skal jeg som lærer reagere på det, og måske ændre den måde jeg underviser på”.

Forståelse og afkodning

Folkeskoleeleverne skal op til tests i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse. Der arbejdes ud fra tre forskellige områder, som eleverne testes i: Sprogforståelse, tekstforståelse og afkodning:
“Man bliver nok lidt skarpere på at sikre, at eleverne lærer strategier til tekstforståelse og forstår teksten, mens det ved sprogforståelse er det daglige arbejde i danskundervisningen- i den daglige samtale, både i skolen og i hjemmet, at man skal forberede eleverne og give dem et større ordforråd”, forklarer Lisbeth Askjær der har været lærer i 10 år.

Den enkelte elev

Når eleverne bliver testet, har læreren mulighed for, at gå ind og se de enkelte svar fra hver elev. Det er tidskrævende, og at sammenligne resultaterne fra de foregående test med den nyeste, er ikke en mulighed:
“Skulle det her være helt optimalt, så skulle man arbejde ud fra den enkelte elevs progression. Jeg går selvfølgelig ind og skimmer de forskellige elevers besvarelser, men skulle jeg ind og se på hver enkelt opgave, ved hver elev, så ville det tage mange timer, og det er der ikke tid til. Jeg skal jo lave testen og det er tidskrævende at forberede og gennemføre, så det kunne være rart, hvis jeg kunne bruge den til at måle eleverne individuelt”, konkluderer Lisbeth Askjær der ikke mener, at undervisningen er blevet anderledes, efter de nationale test er indført:
“Da testen former sig efter elevens svar, så ved vi som lærere ikke på forhånd, hvilke spørgsmål eleverne bliver stillet, så det er ikke så nemt at undervise med henblik på selve testen. Det er mere rammerne, og at give eleverne de redskaber de har brug for, som vi arbejder med.”
Ligesom på mange andre skoler gennemfører man på Lyshøjskolen en frivillig test om efteråret, inden den obligatoriske test om foråret:
“Det giver mig mulighed for at se, udviklingen i elevernes læring fra efterår til forår,” slutter Lisbeth Askjær.