Fortsæt til indhold

Kom på sporet af sundheden

Samfund
Christina S. Johansen

Nu kan Herredsvangs nye motionsrute Sundhedssporet officielt tages i brug. Tirsdag 29. april fra klokken 15.45 på torvet foran Kulturhus Herredsvang er der indvielses-arrangement for ruten samt det lokale kunst-projekt, der udsmykker den to km lange rute med 76 trædesten. Det er områdets beboere, som selv har lavet trædestenene for at være med til at sætte deres eget præg på stedet.
Sundhedssporet skal gøre det nemt at måle sin kondi og følge med i, hvordan ens kondital udvikler sig. Man går eller løber ruten på tid og aflæser bagefter sit kondital på Sundhedssporets tavler, der er sat på op torvet foran Kulturhus Herredsvang.
Ved indvielsen vil der foruden taler og musik være mulighed for at afprøve Sundhedssporet og få en introduktion til at bruge kondi-tavlerne.
Det er gratis at deltage, og man tilmelder sig senest 29. april enten i Caféen i Kulturhus Herredsvang eller på sundhedssporet@gmail.com. Ved tilmelding skal man oplyse navn, og om man ønsker at løbe to eller fem km.