Løbefest i bragende solskin
BT Halvmarathon blev løbet i et flot vejr, der dog tog kræfter fra de cirka 6000 løbere
BT Halvmarathon blev søndag skudt i gang for 35. gang i Lyngby. 5823 løbere gennemførte de 21,1 kilometer på en flot forårsdag, hvor varmen var hård ved de mange motionsløbere. Men trods bagende sol lykkedes det næsten 6000 løbere at gennemføre ruten, der begyndte i Lyngby og siden gik igennem Sorgenfri og Virum for at slutte i Nærum på Rundfobi Stadion. Det blev William Morwabe fra Kenya, der vandt mændenes løb i tiden 1.03.56, mens Maria Sig Møller vandt kvindernes løb i tiden 1.17.10. Begge løbere fik fin tilskueropbakning rundt på ruten "Der var perfekte forhold og stor support fra tilskuerne. Jeg var frisk efter 15 kilometer, og to kilometer før mål følte jeg, at jeg ville vinde, siger William Morwabe til BT. Også Maria Sig Møller mærkede tilskuernes opbakning. "Jeg elsker den her rute, men det var næsten for varmt i dag. Jeg har det dårligt i varmen og var lidt nervøs, og jeg kunne mærke begyndende krampe i forlårene de sidste fem kilometer," siger hun til BT.