En helt anderledes skoledag
De mindste børn knoklede med forårsrengøring på Skovvangskolen i Hammel.
csj
Indskolingens børn på Skovvangskolen i Hammel havde onsdag 3. maj en helt anderledes skoledag.
Børnene fra både førskolen, indskolingen og indskolingens specialklasser skulle nemlig i gang med forårsrengøring og vedligehold af indskolingens udeområde.
»Børnene knoklede blandt meget andet med kost og skovl, de fik malet de flotteste legehuse og byggede en ny sandkasse,« skriver skolen i en mail til redaktionen.
Imens var en gruppe børn i køkkenet, hvor der blev bagt kager til alle 200 deltagende børn – og nå ja, de voksne måtte også smage.
»Dagen var en kæmpe succes, som helt sikkert vil blive gentaget til næste forår.«