Prøvede at tage en kvindes ring, mens den sad på hendes finger
Annette Schmidt
En 59-årig kvinde fra Horsens blev mandag omkring klokken 12 standset af to ikke etnisk-danske kvinder, da hun kom cyklende ad Christian M. Østergaardsvej i Horsens.
De to udenlandske kvinder bad den 59-årige om at tage handskerne af. Da hun gjorde det, forsøgte de udenlandske kvinder at tage kvindens egen fingerring af og sætte en anden ring på hendes finger.
Den 59-årige trak hænderne til sig og kørte fra stedet.
"Vi ved ikke om, det er endnu et tilfælde af at tilbyde falske guldringe," siger Jesper Julians Christensen fra Horsens Lokalpoliti.
De to udenlandske kvinder bar begge mørkt tøj, havde tørklæder på hovederne og talte gebrokkent dansk.