Stærkt beruset kvinde anmelder vold
Tirsdag klokken 21.41 fik Horsens Lokalpoliti en anmeldelse fra 53-årig kvinde, der angiveligt var blevet slået tre gange på kravebenet.
Episoden fandt sted på Løsningvej i Flemming.
Kvinden angav samtidigt, at gerningsmanden var meget beruset og havde sin bil holdende på stedet. Hun var derfor bekymret for, at manden ville køre fra stedet i beruset tilstand.
"Vi skyndte os derud, hvor vi mødte begge parter," fortæller Jesper Julian Christensen fra Horsens Lokalpoliti.
Den kvindelige anmelder viste sig selv at være meget beruset.
"Vi kan ikke se nogle skader på hende og beder hende opsøge læge for at blive undersøgt. Den formodede gerningsmand finder vi sovende i sin bil og kan ikke konstatere, om han er beruset eller ej," siger Jesper Julian Christiansen.
Den sovende mand, som politiet vil tage en snak med senere, er en 52-årig mand fra Odder.