Fortsæt til indhold

Truet med kniv på skadestuen i Horsens

Samfund
Annette Schmidt

Lørdag klokken 05.39 blev to mænd på 27 og 30 år, begge fra Juelsminde, truet med en kniv på skadestuen på Sundvej i Horsens.
De to mænd var en tur på skadestuen efter et slagsmål tidligere på lørdagen med to ikke etniske danske mænd udenfor Mad Americans i Rædersgade i Horsens.
Mens den 27-årige og den 30-årige befandt sig på skadestuen dukkede en af de mænd, de tidligere havde været oppe at toppes med op ude på skadestuen.
Her trak han en foldekniv, som han pegede mod de to mænd fra Juelsminde og sagde: "Kan I huske mig?"
"Der kommer personale til stede og politiet bliver tilkaldt, men der er gerningsmanden stukket af. Der er videoovervågning fra skadestuen, som vi skal have kigget nærmere på," oplyser Jesper Julian Christensen fra Horsens Lokalpoliti.
Der er videoovervågning fra episoden, som politiet skal kigge nærmere på.