Fortsæt til indhold

Aarhus går helt i sort på fredag

Direktør for Aarhus City Forening forventer en af de helt store omsætningsdage til 'Black Friday'

Samfund
Kim S. Andersen

For første gang holdes 'Black Friday' nemlig i Aarhus City, og dermed inviteres til en helt ny indkøbstradition – en tradition, der kickstarter julehandlen, og som vil fylde byens butikker, stormagasiner og citycenter med tilbud helt til midnat.
Direktør for Aarhus City Forening, Claus Bech, fortæller i en pressemeddelelse:
"I Aarhus City går vi all-in og holder naturligvis 'Black Friday' helt til midnat. Vi kunne allerede sidste år mærke det ulme i nogle af butikkerne, men i år kommer der fuld skrald på 'Black Friday' i Aarhus City. Kunderne kan se frem til et eldorado af gode tilbud i byens butikker, og vi forventer at 'Black Friday' bliver en af de absolut største omsætningsdage på året. Masser af butikker i City, herunder hele Strøget, stormagasinerne og Bruun's Galleri vil holde åbent helt til klokken 24.00, så kunderne får rig mulighed for at gå shop-amok."
Fænomenet 'Black Friday' stammer fra USA, og i de seneste år har traditionen også fået et godt greb i aarhusianerne.