Her er den aarhusianer, der ved mest om julen

Jens Ingvordsen er den mand her i staden, der ved mest om julen, og hans lige findes næppe i det ganske land. Mester Ingvordsen kender til julens historie, til juletræets indtog i hjemmene, til syltning, skikke og gaver. Til børnenes jul, kalendere og julens spise og drikke. I Den Gamle By ved han alt om julen.
For 11. gang er den 63-årige museumsinspektør i spidsen for julearrangementet, et betroet hverv. Højtiden er særdeles vigtig for museet Den Gamle Bys samlede besøgstal, og der skulle helst være masser af trængsel og alarm i de gamle gader i ugerne op til højtiden. Jens Ingvordsen kunne godt tænke sig en par centimeter sne i gaderne for at skabe den helt rigtige stemning, men skrækscenariet er en snestorm i en af weekenderne op til jul, der vil holde folk hjemme.
”Man kører ikke til Aarhus fra Frederikshavn i en snestorm,” konstaterer han.
Der er ellers noget at køre efter. Det store museum er atter i julehumør, og juleinspektøren understreger, hvad vi nok havde gættet, at han ikke er alene om arbejdet.
”Det er mere eller mindre hele museet, der spiller med for at skabe og få julearrangementet til at lykkes.”
Efter tysk inspiration prøver museet i år med en lille gade på Torvet, hvor tømrerne har bygget boder. Her kan købes risengrød, æbleskiver og gløgg blandt andet.
Jens Ingvordsen er spændt på forløbet, men ikke er i tvivl om, at det bliver godt, for han besidder samme entusiasme, som kendetegner ansatte i Den Gamle By og i øvrigt en række af byens øvrige kulturinstitutioner: På deres egen måde brænder medarbejderne for arbejdet.
Og selv om Jens Ingvordsen først for alvor tager fat om julen, når han vender tilbage fra sommerferie først i september, bærer han rundt på julen hele året. Fra 1. oktober er det blot på fuld tid.
”De første møder om det julearrangement, der åbnede i weekenden, blev holdt allerede i januar, hvor vi tog de første beslutninger,” siger han.

58 udsmykninger

Det er heller ikke nogen helt lille satsning. Ikke færre end 58 steder i Den Gamle By er pyntet til jul, og i takt med, at der kommer flere og flere afdelinger på museet, breder julestemningen sig.
”Egentlig er jeg noget så mærkeligt som højtidsinspektør. Det er fint nok, at man er udnævnt til juleinspektør, men jeg skal tage mig af alle årets højtider. Det er kyndelmisse, Sct. Hans og Mortensaften - højtider, som folk ringer om. Vi har satset rigtig meget på at gøre Den Gamle By til et videncenter. Folk kan ringe og spørge om alt muligt. Det er jo ikke bare mig eller andre inspektører. Det er også tømrerformanden eller murerformanden. Det øger interessen for museet.”
Men i øjeblikket handler de fleste spørgsmål om julen i alle dens aspekter, og når man ser, hvordan det er gået med andre traditioner i samfundet, så er den egentlig lidt af et paradoks: Det er let at forstå, at julen var noget særligt for 100-200 år siden i et mangelsamfund. Alligevel trives julen bedre og bedre i dag, hvor de fleste ikke mangler noget og kan spise, hvad de lyster, mens børnene kan få det slik, de gider proppe i munden om fredagen.

Den store familiefest

”Vi danskere har så travlt til hverdag, og når vi når til december, så vender vi simpelthen for en kort stund verden ryggen og glemmer alt om Facebook og Twitter og e-mail,” siger Jens Ingvordsen.
”Du trækker dig ind i dig selv, og du dyrker sammenholdet i familien. Julen er stadig den fest, hvor forskellige generationer samles om bordet, og det er en af de få aftener om året, hvor du er tilstede. Jeg ved godt, at det er farligt at sige, at ved juletid hygger alle sig, for det ved vi jo godt, at man ikke gør, men man prøver på det. Det er en nedarvet tradition, vi har i os. Det samme gælder maden. Selv om mange danskere sætter pris på tapas, tortillas og thai-mad, så spiser de fleste spiser and, gås eller flæskesteg den aften.
Tapas, tortillas og thai-mad må vente til nytårsaften med vennerne. Der kan man bedre tillade sig at skeje ud.
Hvis man fortæller udlændinge om den mad, vi danskere holder af at spise den sidste halvdel af december, tror de, det er løgn: Kartofler vendt i sukker, hallo?”
Julen har ifølge juleinspektøren altid været forbundet med traditioner, og der var tider, hvor det gik muntert og lystigt til.
”De gamle julestuer i 1500-, 1600- og 1700-tallet handlede mest om druk og hor. Ældre folk ville nok tage et slag kort og drikke snaps, men ungdommen gav den gas. Julestuerne hørte op i begyndelsen af 1800-tallet, men i dag har du til gengæld firmajulefrokosterne og alt det, som folk snakker om, så der er egentlig ikke meget nyt under solen.”
I dag kan alle spise sig mætte. Selv børn. Du kan i dag købe alt det, man omkring 1800 hang på juletræet, og børnene fik kun rosiner, sukkerkranse, flødekarameller og honningkager den ene aften om året.

Lyset og mørket

Julen var højdepunktet i en mørk tid, og der er også så mørkt i Den Gamle By ved juletid, at det sker, at der er gæster, der klager.
"De kan intet se, og vi kan kun svare, at det er historisk korrekt, at der var rigtig mørkt i gamle dage.
Det lysorgie, vi kender i dag, fandtes ikke. Det fandtes indendørs, hvor man tændte to stearinlys, og det var det. Mere brugte du ikke. Det andet var spild af penge. Når man gik på gaden, havde man lygter med, og hvis man var rigtig rig, så ved vi fra Holberg, at man kunne leje en lygtetjener, der hentede dig ved din dør og fulgte dig derhen, hvor du skulle, så du ikke faldt i rendestenen. Vi prøver med arrangementet ”Lys i mørket” at fortælle folk, hvor mørkt, der egentlig kunne være en december eftermiddag, hvor der bare er sort udenfor.
Vi ved også, at der altid har været fest på denne tid på disse breddegrader. De gamle vikinger fejrede vist nok midvinter midt i januar. Da kunne de se, at de var ved at være igennem den mørke periode. Det gik atter mod lysere tider, og der blev i gammel tid holdt en lysets fest, der blev til julen, da Danmark blev kristent."

Holbergs jul

Jens Ingvordsen understreger, at det er vigtigt, at museets oplysning bygger på viden.
”Vi prøver hele tiden at have en faglig baggrund for det, vi gør. At have kilder på de juleinteriører vi har. Vi prøver at finde kilder, og vi har et pragtfuldt scenarie i Borgmestergården: Jul på Holbergs tid 1723. Hele scenen er bygget op på baggrund af hans komedie – en julestue, der udkom i 1724. Der står gaverne, hvad man drak, hvordan man morede sig, og så kom julebukken ind. Kommer der nogen og klager, siger vi, at de bare skal læse Holberg.”
Det er vel også den ideelle historieformidling, når man er i stand til at kombinere tradition, litteratur og en masse andre ting i en højere enhed, og ”så må det gerne være fortalt med et smil.”
”Vi prøver for alt i verden at undgå denne pegen fingre ad folk. Eller højtideligheden,” siger Jens Ingvordsen.
”Jeg kan huske i gamle dage, da jeg var knægt, og man var på besøg på Moesgård: Der lå 100 stenøkser på rad og række. Den ene lignede den anden, og man skulle virkelig være nørd for at se forskel.
Man gik bort fra alle stenøkserne på Moesgård, og pludselig havde man kun én stenøkse udstillet sammen med fem store tekst-planche. Der gik man i den modsatte grøft. Hvem gider læse fem store plancher? Der skal være overskrifter og punkter – ikke mere.
Det nye Moesgård Museum præsenterer tingene på en flot og moderne måde, og vi prøver også at være med her.”

Kulturhistorisk cykelsmed

Det er et spændende for Jens Ingvordsen, der det meste af året nyder at være en ganske almindelig museumsinspektør.
”Jeg har ansvaret for urene, for apoteket, legetøjsmuseet, og alt porcelæn, fajance og sølvtøj, mønter, medaljer og boligens opvarmning,” opregner han.
”Museet er opdelt i små grupper. En kollega har ansvaret for alt smånips i stuerne og alle møblerne. En anden har alle værkstederne og alt håndværk.
Der er nok at se til. Det at være museumsinspektør i Den Gamle By kan nærmest sammenlignes med at være kulturhistorisk cykelsmed. Du skal kunne lidt af hvert og gerne kunne svare på de spørgsmål, folk ringer og stiller dig.”

Det lysorgie vi kender i dag, fandtes ikke. Det var spild af penge
Jens Ingvordsen, museumsinspektør

Museums-inspektør Jens Ingvordsen
Han er cand. mag. i middelalder-arkæologi fra Aarhus Universitet og blev fastansat i Den Gamle By 1. maj 2001. Udover tobindsværket: Urmagere i Danmark før år 1900 har han desuden skrevet flere bøger i Den Gamle Bys serie af lommebøger bl.a. Ting og sager fra H. C. Andersens eventyr.
Jens er desuden ansvarlig for Den Gamle Bys Kunstkammer – med urmuseum, sølvkammer og porcelæns- og fajancesamlingen. Den supplerende titel som juleinspektør bunder i Jens' store interesse og indsigt i netop den danske juls historie. Og siden 2005 har han haft det museumsfaglige ansvar for Jul i Den Gamle By. Kilde: Den Gamle By.