"Djursland har et kæmpestort uudnyttet potentiale"

"Djursland har bestemt en fremtid, men Djursland er også en omvej, når vi taler om den udvikling, som alle forventer i Østdanmark," lyder det fra fremtidsforsker Birthe Linddal fra hendes udkigspost i et nybygget hus i Thorup på Mols, hvor hun bor sammen med sin familie med højt til himlen og langt til horisonten.
Udsigten er betagende ud over vigen, og en tidlig efterårsmorgen i diskret solskin viser naturen sig fra sin smukkeste side i dens gule, grønne og brune farver.

Det østjyske bybælte

"Man forventer en stor udvikling i Østdanmark, vel nærmest, at 1,5 millioner danskere vil bosætte sig i det østjyske bybælte fra Fredericia til Randers i fremtiden, og der kan man jo umiddelbart tænke sig, at Djursland også er en del af Østjylland. Men noget af det, der gør, at det østjyske bybælte får succes, er, at alle de hersens byer ligger tæt på en motorvej, og i denne sammenhæng er Djursland altså en omvej, som jeg siger, på mange måder i forhold til resten af landet."
"Det kan godt være, at vi kan komme hurtigt til Aarhus, men vores udfordring er, at der er længere at køre, og derfor siger mit professionelle netværk da også tit til mig, når vi mødes til konferencer og seminarer: "Jamen, hvorfor bor du da helt derude på Mols."
”Motorvejen stopper ved Hornslet, og den er ikke videreført. Det kan vi håbe, at den bliver, fordi det der med at kunne flytte sig hurtigt og nemt bliver endnu mere vigtigt i fremtiden."

Mange følelser på spil

- Men hvad skal der til for, at veluddannede og skattebetalende middelklassedanskere tager skridtet og flytter på landet? Ud på Djursland?
"Der er lavet en del interessante studier om dette, som overordnet viser, at de, der vælger at bosætte sig på landet, ofte gør det baseret på følelser og drømme, hvorimod de der vælger landet fra, har rationelle argumenter for ikke at tage skridtet på landet og turde satse på drømmen."
Birthe Linddal henviser til, at nyere landdistriktsforskning viser, at de primære grunde til at folk flytter på landet er: 1. Naturen. 2. Attraktive boliger til fornuftige priser og 3. Håbet om mere fælleskab og tryghed.
”Derudover er det også værd at nævne, at moderne unge mennesker stiller krav. Dem man gerne vil have til at flytte til - eller komme hjem til Djursland, har måske prøvet storbyens attraktive muligheder, god og sund take away og fitnesscenter, der er åbent 24-7. Måske har de også været i udlandet og har derfor en bredere referenceramme i forhold til de krav de stiller til detsted, der skal være deres hjem. Fremtidens bosættere vil ikke ”nøjes” med den næstbedste løsning i forhold til storbyen, men have et attraktivt alternativ.”

Udnytter ikke potentialet

"Det største plus for Djursland er, at vi ligger tæt på Aarhus, og det underkender mange, når vi taler om bosætning."
Men er Djursland dygtige nok til at udnytte det?
"Kombinationen af en placering tæt på Aarhus og en meget smuk placering med masser af unik natur, Nationalpark og små oaser - hele dette store potentiale bliver overhovedet ikke udnyttet, og det er rent faktisk kæmpestort."
"Sammenlign med Nordsjælland. Hillerød og Helsingør ligger også langt væk fra metropolen København, men her har man været meget dygtigere til at udnytte potentialet, når vi snakker bosætning."
"Jeg kan kun sige, at vi på Djursland har et kæmpestort uudnyttet potentiale som et fedt bosætningssted."
- Hvorfor bliver det ikke udnyttet?
"Jeg tror, det er fordi, at man alt for længe ikke har set sig som en del af Aarhus. Man har herude primært set sig som landkommuner."
"Forståeligt nok, fordi den virkelighed, der foregår i og omkring Hornslet, er en helt anden end den, der foregår i og omkring Grenaa."
"Herude, hvor jeg bor, siger man ikke, at man bor på Djursland. Her bor man på Mols, og det samme siger mange i Ebeltoft."
"Jeg er personligt en meget stor tilhænger af lokale demokratier og stærke lokale civilsamfund, da begge dele styrker ansvarsfølelsen mellem os selv, og samfundet, og ikke mindst hinanden. Alt er ikke godt, bare fordi det er stort. Vi skal værne om det lokale demokrati, der hvor det giver mening. Kun et stærkt lokalt demokrati og fællesskab, kan gøre Djursland til et fantastisk sted at bo".

Lufthavnen skal op i gear

Som tidligere nævnt er infrastrukturen meget væsentlig, hvis man vil sikre øget bosætning. Og derfor gælder det om, at få den lufthavn til at vokse. Aarhus Lufthavn i Tirstrup er for fremtidsforsker Birthe Linddal et altafgørende fikspunkt for Djurslands fremtid, ”men desværre virker det ikke som om, at man har haft særlig meget held med strategien og udviklingen i de seneste år, hvilket jo kan undre eftersom mobiliteten og flytrafikken generelt er stigende og Aarhus er i en positiv udvikling.”
”Det er meget afgørende for Djurslands fremtid, at lufthavnen fastholdes på Djursland, hvis man vil have del i den positive udvikling som allerede findes i Østjylland. Og netop derfor er det også nødvendigt at få lagt en meget professionel strategi og sikre, at man har den helt rette ledelse med de helt rigtige kompetencer til at løfte opgaven.”
"Og ja, selvfølgelig har Tirstrup en fremtid som lufthavn for Aarhus. Husk på en moderne lufthavn også kræver meget rum, da der er støj og sikkerhed at tage vare på, og som Kastrup ligger Tirstrup tæt på vandet, og derfor har man ikke en masse larm at slås med over tæt bebyggede områder, samme muligheder er svært at finde andre steder tæt på Aarhus. Men det er en udfordring at få Aarhus til at kigge mod os, og svært at sikre den nødvendige infrastruktur som gør afstanden kortere, i hvert fald mentalt. Man kunne jo drømme om et højhastighedstog, der kunne tilbagelægge distancen på få minutter, sådan nogle finde jo fx i Kina. Men tag fx Oslo, Stockholm og London, der ligger lufthavnen jo endnu længere væk, og der kan man jo sagtens vænne folk til, at sådan er det. Det handler også meget om indstilling. Nej, lufthavnen ligger ikke for langt væk. I år 2015 er hverken 45 minutter eller 45 kilometer langt, når det handler om en lufthavn.”

Vi skal tro på det

"Vi bor i en af landets skønneste egne, og alligevel oplever jeg, at vi herude savner en lokal stolthed."
"Hvad vil sådan nogle som jer da herude”, blev vi spurgt, da vi flyttede på Mols for seks år siden. Og jeg kunne kun svare, jamen, kig dog på lyset og naturen og alt det skønne omkring jer, hvis jeg nu lige skal flette min personlige historie ind."

"Man skal da tro på, at ting kan lade sig gøre ved at være her."
"Netop nærheden til naturen er et andet af landdistrikternes bedste kort, når det gælder om at få folk til at flytte hertil."

Køreplan for bosætning

Alle kommuner vil bosætning, men gør stort set det samme for at tiltrække skattetunge danskere. ”Hvis du vil være alt, bliver du intet,” læste jeg meget rammende i en kronik for et års tid siden. Hvad skal politikerne gøre? Har du en køreplan til en bosætningsstrategi, der virkelig kan flytte nogle mennesker fra by til land?
"Det skal gøres attraktivt at bo her, og det gør man netop ikke ved at gøre som alle andre."
Hvad vil det sige?
"Man skal først og fremmest ikke besværliggøre bosætning. Hurtig sagsgang på kommunen, når man vil bygge et nyt hus eller en starte en virksomhed, er vigtigt. Den skal sidde i skabet."
"Tilbud om god børnepasning er også et must, og med gode åbningstider. Det skal være muligt at kunne forlade kontoret i Aarhus klokken 16 uden at skulle stresse hjem for at hente ungerne tidsnok, inden døren smækker i til børnehaven eller hos ens dagplejer."

Stil krav til fritidslivet

"Kommunerne bør også stille langt større krav til både idrætshaller, svømmehaller og foreningsliv. Det kan for eksempel ikke være muligt, at en svømmehal holder lukket i skolernes efterårsferie, fordi den er lejet ud til fremmede sportsklubber. Det er ikke det samme som at sige, at gæster ikke er velkomne, men i skolernes efterårsferie bør sådan noget bare ikke være muligt. Tænk over, hvor mange ferierende sommerhusejere, der er gået forgæves. Et meget skidt signal."
"Foreningernes hjemmesider er i alt for mange tilfælde et negativt kapitel for sig. Ofte fungerer de ikke, for man kan ikke lige se, hvornår der er børnegymnastik, og hvem man skal henvende sig til. Et dårligt signal, og jeg ved godt, at det er frivillige ledere, der står med håret i postkassen med det, men signalværdien over for nye bosættere er meget skidt. De samme foreninger får tilskud fra kommunen, og derfor må det være op til kommunen at stille krav til foreningerne om, at deres ansigt udadtil fungerer. Med frivilligheden følger der også et ansvar."
"Vi skal ikke sætte barren for lavt, men tværtimod forvente, at vi alle kører i højre side af vejen. Igen det med stoltheden og tro på, at vi har noget, der er fantastisk. Derfor er det ren nedtur og ikke bare en detalje, når sådan noget som en forenings hjemmeside ikke er opdateret med de rigtige og nyeste oplysninger."

Et attraktivt alternativ

Birthe Linddal understreger, at Djursland ikke skal efterligne storbyernes hektiske og ofte forjagede liv, men tværtimod være stolte over egne dyder.
"Det gør man ved at være seriøse og professionelle helt ned i de små detaljer og ved at tænke meget over de signaler, som man sender til potentielle bosættere. Hæv overliggeren og erkend potentialet, det er forudsætning nummer et i enhver vellykket bosætningsstrategi."
"Hvad enten vi snakker om børnenes sundhed, behovet for et mentalt løft, lys, luft, nærhed og en smuk natur med masser af muligheder til at cykle, gå eller svømme i, så har Djursland et potentiale, som kan trække flere mennesker fra byerne til. Djursland er et attraktivt alternativ til storbyerne, det skal vi alle slå på tromme for," siger Birthe Linddal.
”Nøjagtig, som vi skal turde at gøre noget nyt og anderledes og ikke mindst hver især tage en del af ansvaret for fremtiden på vores sted .”