Grydeklart forslag til udslusning af ledige

Lad en lille håndfuld ledige kommen ind på virksomheden til oplæring i nogle uger, og behold så den ene en længere periode, når den aftalte tid er gået. Så er der én ledig, der har fået fast arbejde - i hvert fald for en tid - og de tre andre har fået nogle kontakter og har måske oven i købet fået skærpet visheden om, at der et eller andet sted ligger et job og venter på dem.
Sådan lyder i grove træk den model, som Paul Busk Jensen, Röchling Meta-Plast A/S i Allingåbro har udtænkt.
Han har tidligere præsenteret den for borgmester Jan Petersen (S) uden at der kom det helt store ud af det. Senest lagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) øre til den, da han i slutningen af oktober var i Allingåbro til et stort borgermøde om udfordringerne i landdistrikterne og med indlagt tid til nytænkende ideer.
Læs også: Landdistrikter: Troels Lund Poulsen fik en snak med Norddjurs
Paul Busk Jensen gav ministeren en beskrivelse af ideen med hjem i ministermappen. Han håber nu, at den vil blive grebet og spredt ud over hele landet til gavn for både de ledige og på længere sigt også erhvervslivet, der jo rekrutterer effektive og motiverede medarbejdere på den måde.
“Kun stivnakket og ineffektiv offentlig kassetænkning kan blokere for denne innovative og nytænkende ide,” siger Paul Busk Jensen.

Gratis for alle

Paul Busk Jensen understreger at modellen er gratis for alle involverede. Opskriften lyder således:
1. Der udvælges cirka fire ledige til hvert enkelt projekt. Udvælgelsen foretages efter den lediges ønske i et samarbejde mellem de enkelte arbejdsgivere og den offentlige myndighed.
2. De ledige gennemgår en oplæring/uddannelse hos den pågældende arbejdsgiver i fire uger. Ingen produktion men 100 procent uddannelse. Den offentlige myndighed faktureres af arbejdsgiveren for de fire ugers oplæring, for eksempel 37 x 4 x 430 kroner = 63.640 kroner. Der udarbejdes en uddannelsesplan for perioden med målsætning og mål.
3. Arbejdsgiveren udvælger herefter i samarbejde med den offentlige myndighed den bedst egnede til jobbet.
Arbejdsgiveren forpligter sig til at ansætte den pågældende medarbejder i en periode, der for det offentlige udligner den udgift som oplæringsperioden har kostet, for eksempel hvis en ledig koster det offentlige 10.607 kroner pr. måned bliver det til cirka seks måneders ansættelse.
Læs også: Landdistrikter: Henter Troels Lund Poulsen de vises sten i Norddjurs?

Know-how for de ledige

Paul Busk Jensen peger på, at der er mange positive gevinster i denne ordning.
“Opgaven at oplære og uddanne nye medarbejdere vil være en spændende og afvekslende opgave for de nuværende medarbejdere. Og arbejdsgiveren vil få en medarbejder, der har oparbejdet know-how, det nemt kunne tage år at opnå ved normal indslusning.”
Han erkender, at det selvfølgelig vil være svært for de ledige, der ikke bliver valgt. Men de har trods alt været ude på en almindelig arbejdsplads i en periode.
“En arbejdsplads, hvor der er blevet stillet krav til dem, og hvor de alt andet lige har oparbejdet en viden, de ikke havde før.”
Læs også: Pengeinstitut: Det er blevet sværere at starte ny virksomhed
Læs også: Landdistrikter: “Erhverv skal have bedre rammevilkår”

Ingen forhindringer

Så vidt Paul Busk Jensen ved, er der ingen overenskomstmæssige regler, der taler imod denne model.
“Ikke efter min bedste overbevisning, kun erhvervsskolerne er måske ikke positive.”
Han har kendskab til, at man i Sverige bruger at lægge undervisning ud i private virksomheder, men ellers har han ikke hørt om en lignende model nogen steder.
Til gengæld er han overbevist om, at ideen vil blive taget godt imod i erhvervslivet i det hjemlige. Blandt andet har han mødt fuld opbakning fra direktøren for en nærliggende større virksomhed.
“Jeg er hundrede procent sikker på at hovedparten af industrivirksomheder vil tage imod tilbuddet.”