Plads til katten Alfred på kirkegården

Et springvand på kirkegården som en ønskebrønd, man kan smide sin mønt i. Et loppemarked med tilhørende café inde i kirken. En musikskole med spillested i kirkerummet og tilhørende bløde bænke. Eller en forhindringsbane på kirkens grønne arealer, der kan trække børn til.
Det er 4. klasse på Ugelbølle Friskole, som kommer med en lang række spændende bud på, hvordan fremtidens kirke skal være. Forleden blev de præsenteret på skolen i forbindelse med afslutningen på et pilotprojekt i Skole-Kirkesamarbejdet i Syddjurs, hvor det innovative var i højsædet. 'Hvad kan kirken rumme?', lød overskriften, og det fik eleverne til at tænke ud af boksen og gå i det kreative mode. Det viser sig, at de har masser af ideer til nye anvendelsesmuligheder i fremtidens kirke, og de har gennemført en række inspirerende forslag med både film, små modeller bygget i karton og ispinde og i små tekster.
Nogen kunne frygte, at det ville blive for vildt, men eleverne har været obs på, at deres forslag skulle være realistiske. Som Cecilie sagde: ”Det har været spændende at tænke på, om det vi lavede også kunne blive til noget i virkeligheden”.
Mange af forslagene har tænkt kirkens særlige rolle med, så hvor der er penge med i billedet, skulle de alene gå til gode formål.

Farvel til Alfred

Få dit kæledyr begravet på kirkegården var et af de nyskabende tiltag. Arbejdsgruppens udgangspunkt var, at de små dyr jo betyder meget i familien, så derfor skal der tages ordentlig afsked, når dagen kommer for både hunden, katten, fiskene og marsvinet.
På særlige områder på kirkegården skal der derfor være små grave og i begravelsesritualet indgår både sange og jordpåkastelse. De forestiller sig, at kæledyrenes grave vil give mange besøg på kirkegården, ikke mindst, når man kan opleve små skulpturer og statuer af savnede dyr.

Gevinsten har vist sig

Om ideerne er for vilde, vil tiden vise, men nu ligger de som en bank af muligheder. De første resultater har dog allerede vist sig på en anden måde, fortæller klasselærer Lisbeth Kromann, der sammen med sin kollega Ingeborg Kjær Hansen har stået for projektledelsen: ”Processen har været utrolig lærerig for børnene. De har gennemlevet alle de faser, man kan komme igennem med sådan et projekt. Både at være lidt i tvivl om, hvilke ideer der kunne bruges, om det at få et samarbejde med kammeraterne op at stå, at blive enige – og så at mærke successen, når det virkede.”
”Vi har haft fokus på både det faglige og samarbejdet, og vi har nået målene.”