Fortsæt til indhold

Deo-tyv var efterlyst og skal ruske tremmer

Samfund
Annette Schmidt

Forsøget på at stjæle en deodorant i Matas på Søndergade i Horsens faldt i mere end en forstand uheldig ud for en 27-årige mand uden fast bopæl.
Den 27-årige gik ud af døren i Matas klokken 17.12, og aktiverede alarmen, da han havde 'glemt' at betale for den deodorant, han havde gemt i sit tøj.
Personalet fik fat i butikstyven og tilkaldte derefter politiet.
"Den 27-årige er efterlyst, da han er udeblevet fra afsoning og kan nu se frem til at tilbringe den nærmeste fremtid bag tremmer," siger Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti til Lokalavisen.