Fortsæt til indhold

Bredt politikerpanel til politisk krydsild i Knebel

Otte byrådsmedlemmer har meldt deres ankomst til det årlige debatmøde i Borgerforeningen Mols

Samfund
Af Martin Schultz

På nær Borgerlisten og løsgængeren Annette Qvist Busk er alle partier i Syddjurs Byråd på plads og klar til debat, når der tirsdag 1. december kl. 19.30 er politisk debatmøde i Sognehuset i Knebel.
Formand for Borgerforeningen Mols Jørgen Ørgård har fået tilsagn fra Per Dalgaard (DF), Per Zeidler (LA), Kirstine Bille (SF), Ole Bollesen (A), Jørgen Brøgger (C), Gunnar Sørensen (V) , Jesper Yde Knudsen (Enhedslisten) og Jan Kjær Madsen (RV).
På dagorden er aktuelle emner med relevans for borgerne på Mols og Helgenæs, deriblandt udhulingen af beredskabet på brandstationen i Knebel efter den store beredskabsfusion med Randers, Favrskov og Norddjurs kommuner og dermed forbundne besparelseskrav.
Perspektiverne for det store lokalprojekt Mols i Udvikling vil også blive debatteret, og så spørger Borgerforeningen Mols også om, hvad det faldende børnetal betyder for Mols og Helgenæs.