Fortsæt til indhold

Pas på Gorm - og de træer han vælter på sin vej

Samfund
Camilla Olesen

Aarhus Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at skovene er lukket frem til i morgen mandag klokken 7.
Kommunen advarer også borgerne om at bevæge sig i områder, hvor der er fare for at få træer eller lignende i hovedet.
Hvis det bliver nødvendigt bliver vejene afspærret, så eventuelle skader bliver begrænset.
"Vi samarbejder med politiet og får sat skilte op i det øjeblik, det bliver nødvendigt. Vi følger vejrmeldingerne tæt og vil ikke spærre skoven unødigt af. Men sætter stormen for alvor ind sender vi ikke vores folk ind i skoven, mens den står på. Det er simpelthen for farligt," siger afdelingschef i Aarhus Kommunes Center for Byens Anvendeles, Kim Gulvad Svendsen i pressemeddelelsen.
Han fortsætter:
"Vores vejvagt er klar til at bistå med relevant afspærring, hvis væltede træer eller andet er til fare for trafikanterne."
Aarhus Brandvæsen har indkaldt ekstra bemanding og samlet relevante myndigheder for bedst muligt at kunne tage hånd om de skader, som måtte opstå på grund af Gorm.
Pas nu på derude.