Fortsæt til indhold

Nørre Galten får fibernet i 2016

Samfund
Arkiv

Efter et par ugers fiberkampagne i Nørre Galten er EnergiMidt overbeviste. Over 40 procent af byernes borgere tilmeldte sig – endda et par uger før kampagnens afslutning. Det betyder, at man starter med at grave i 2016 og derved skaffer lynhurtigt internet via fiber, fortæller Michelle Elgaard fra EnergiMidt.
“Vi er lige nu i gang med gravearbejdet i sommerens kampagneområder, og snart rammer vinteren, så vi forventer, at vi påbegynder gravearbejdet i Nørre Galten i første halvår af 2016. Vi er jo lidt afhængige af vind og vejr, men vi graver naturligvis så snart vi kan. Vi ved jo godt, at når man først har bestilt fiber, og ved at det kommer, vil man bare gerne i gang.”