Fortsæt til indhold

Den ene sigtede set sammen med bandemedlemmer

"Perifer" relation har ikke forbindelse til drab, mener politiet

Samfund
Jens Berg Thomsen

Opdateret 12.58 - ændret overskrift, redaktionen
Den ene af de to sigtede i sagen om knivdrab ved handelsskolen i Hillerød har overfladiske relationer til banden Loyal to Familia, LTF. Ifølge Nordsjællands Politi er den 16-årige dreng fra Hillerød, der er tale om, .
"Han har en meget perifer relation til LTF. Vi har set ham sammen med medlemmer af gruppen. Når jeg siger 'perifer', betyder det, at han er set et par gange sammen med nogle fra LTF. Han er ikke banderelateret. Det er der intet, der peger på," siger pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.
"Men intet som helst i denne sag tyder på forbindelse til bandekriminalitet. Der er tale om personlige uoverensstemmelser mellem parterne."
Ud over den 16-årige skal også en 18-årig mand fra Hillerød i grundlovsforhør i Retten i Hillerød klokken 12.30 fredag.

Tavs om videoovervågning

Pressekoordinatoren vil ikke udtale sig om, om der har været videoovervågning på skolen, da knivstikkeriet skete torsdag omkring klokken 13.15.
"Det kan jeg ikke udtale mig om af hensyn til efterforskningen," siger Henrik Suhr.