Fortsæt til indhold

Skanderborg vil i front med MTB

Samfund
Erland Rasmussen

MTB-sporten er den hurtigst voksende friluftsaktivitet i de danske skove, og det vil Silkeborg og Skanderborg kommuner udnytte via et nyt projekt.
Projektet vil i samarbejde med de to turismeorganisationer, VisitSilkeborg og VisitSkanderborg, markedsføre Søhøjlandet som en ny, attraktiv MTB-destination.
“Der er et stort potentiale i outdoor-turisme og ikke mindst i mountainbikerne. Derfor glæder vi os til at kunne byde MTB'erne fra både Danmark, Skandinavien, Tyskland og Holland velkommen til Søhøjlandet,” lyder det fra de to turismeorganisationer i en pressemeddelelse til Lokalavisen.
“I projektet vil vi understøtte etableringen af nye, spændende spor, som kan blive MTB'ernes naturlige førstevalg,” siger projektkoordinator Flemming Johannsen fra DGI.
Med fra Skanderborg Kommune som partnere er tillige cykelklubber, Danmarks Naturfredningsforening, FDF Friluftscenter Sletten og kommunen selv.