Fortsæt til indhold

Bilbranchen får spektakulært award show

Et nyt tilbagevendende show for bilbranchen introduceres om få uger

Samfund
Arkiv

Tirsdag den 24. november 2015 rulles den røde løber ud i Cirkusbygningen, København. Her skal 21 prestigefyldte Award-statuetter uddeles til bilbranchens nye tiltag, Award Show autoawards 2015.

“I en branche, hvor der sker store forandringer med stor hast og i takt med den teknologiske udvikling, er det nødvendigt med løbende evaluering og nytænkning. Derfor er autoawards formål at fremhæve, hædre og sætte pris på de aktører i bil- & autobranchen i Danmark, der netop gør en signifikant forskel og sætter en høj standard til inspiration og udfordring for hele branchen.”

Ordene kommer fra Sean Fitzgerald Coard fra event & marketingbureauet Goodwill Media, som er arrangør af den kommende begivenhed. Han har udviklet konceptet ud fra adskillige møder og dialoger med store aktører i den hjemlige bilbranche.

Udvælgelsen af de endelige vindere i Award Show autoawards 2015 foretages blandt de nominerede på baggrund af juryens stemmer, bil- & autobranchens stemmer, samt publikumsstemmer afgivet på autoawards.dk. De tre parters stemmer vægter hver en trediedel.

Alle kan således være med til at bestemme, hvem der skal vinde en Award statuette i de forskellige kategorier, som bl.a. omfatter Årets Bilmærke, Årets Familiebil, Årets Kvindebil, Årets Mandebil, Årets Nyvognsforhandler, Årets Brugtvognsforhandler, Årets Værksted etc.

I få udvalgte kategorier vil det kun være juryen, samt bil- & autobrancherelaterede stemmer, der giver udfaldet af vinderne.

Juryen er sammensat af et bredt panel af medlemmer, der har hver sin berøringsflade eller kendskab til branchen. Man kan se, hvem der sidder i juryen og meget mere på www.autoawards.dk

Alle stemmer optælles af det statsautoriserede revisionsfirma Christensen & Kjærulff, der sikrer, at alt går rigtigt til, hvorefter vinderne bliver kåret ved den festlige aften i Cirkusbygningen i København.

Alle kan stemme en gang, der er åben for afstemning frem til 16. november. Du kan afgive din stemme ved at klikke ind på www.autoawards.dk
Politikens Lokalaviser er mediepartner for Autoaward 2015, der bliver livetransmitteret på www.au2news.dk eller www.autoawards.dk