Fortsæt til indhold

Hammer fra ’Rigtige Mænd’ udgiver kogebog

De fem håndværkere har skrevet en kogebog sammen med ’Den Skaldede Kok’, Carsten Olsen

Samfund
Kim S. Andersen

I denne uge er der ikke kun premiere på 'Rigtige Mænd- Hva' nu?'. Kogebogen 'Rigtige Mænd - Herrego" Mad' rammer også landets boghandlere i denne uge, 7. november på forlaget Lindhardt og Ringhof.
I samarbejde med Den Skaldede Kok, Carsten Olsen, som også var med i programseriens første sæsons tredje afsnit, har de fem håndværkere skabt en kogebog til rigtige mænd.

Smuglergrøntsager

Bogen har livretter, klassikere, morgenmad, juice og desserter på menuen.
Opskrifterne indeholder smuglergrøntsager eller usynlige grøntsager, som de også bliver kaldt, og er efter forfatternes egne ord velsmagende og nemme at tilberede.
“Når man er uerfaren og kigger på en opskrift, så bakker man ud, fordi man tror, det tager halvanden time. Men mange af retterne i kogebogen tager næsten ingen tid, så det er bare om at komme i gang,” siger Jan Lund Hammer, der blandt andet har bidraget med en oksegryde-opskrift.

120 opskrifter

“Kogebogsudgivelsen er Marianne Albecks idé. Hun er 'Rigtige Mænd's idékvinde og producent fra Fjernsynsforeningen. Der er 70 opskrifter i kogebogen. 35 fra os 'Rigtige Mænd' og 35 fra Den Skaldede Kok,” fortæller Hammer.
Der er i øvrigt mulighed for at købe og få bogen signeret i Aarhus, når de fem rigtige mænd kommer forbi Aarhus fredag 20. november.
Her kan interesserede møde dem i Bog & Idé i Veri Centret fra klokken 16.30-17.30 og i Bruuns Galleri fra klokken 18-19.