Familie og venner sagde et sidste farvel til Mads
Den 17-årige knivdræbte handelsskoleelev blev lørdag begravet i Ullerød
Af Claus Beyer
Lørdag klokken 10.30 fulgte mellem 400 til 500 venner sammen med familien den 17-årige Mads Skjoldsøge ud på hans sidste rejse i Ullerød Kirke i Hillerød.
Det var sognepræst Lene Riis Westergaard, der forestod begravelsen af Mads, der helt meningsløst mistede livet fredag den 5. november i en tunnel tæt på handelsskolen i Hillerød i et frikvarter. Her blev Mads Skjoldsøge dræbt af et knivstik i brystet.