Om vigtigheden af at slagte en gris!

Mine oldeforældre mistede alle deres sønner. De døde som voksne fra koner og små børn. Hver gang satte de gamle en dødsannonce i avisen, hvor de skrev:
"Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet."
Og så slagtede de en gris og gav til enken, så hun havde noget at leve af. De to gamle vidste, at der var noget, de ikke havde magt over og noget andet, de havde. De kunne hverken gøre til eller fra, når det gjaldt liv og død. Det måtte de overlade til en magt, der var større end dem selv, til Gud. Men det liv, der var her og nu, det havde de ansvar for, og derfor gjorde de, hvad de kunne - de slagtede en gris, så de levende havde mad på bordet.
Preben Koch, sygehuspræst fra vejle, var for nylig på biblioteket i Åbyhøj. Han havde en illustration med. På den var en linje. Under linjen var det, vi mennesker havde magt over - over linjen det, vi måtte overlade til Gud, fordi det var uden for vores magt.
Det man har magt over, har man også ansvar for, og dermed er man også skyldig for både det, der lykkes og mislykkes. Men vi har ikke magt over liv og sygdom og død. Tror vi det, overanstrenger vi livet og os selv. Ansvaret for liv og død må vi overlade til Gud. Og så bruge kræfterne på at leve livet bedst muligt i de fællesskaber, vi har hjemme i.
Afskaffer vi Gud, afskaffer vi afmagten, og så lyver vi for os selv. Vi møder alle afmagt, og tror vi, det er fordi, vi har fejlet, så er der ingen trøst og hjælp.
Vi kan lære af mine oldeforældre. De vidste, hvad der hørte hjemme hos Gud, og hvad de havde ansvar for. Det giver balance i livet, både vores eget og andres. God dag!