Fortsæt til indhold

Her er det ikke godt at parkere sin cykel

"Det er meget vanskeligt at komme forbi i tunnellen", mener en borger, der har kontaktet Albertslund Posten

Samfund
Jørgen Brieghel

"Det er ikke bare i denne uge – det er hver dag. Det er komplet umuligt at komme forbi i tunnelen,, især hvis man er dårligt gående er det meget vanskeligt, for der er ikke plads for alle de cykler der står parkeret der", siger en borger til Albertslund Posten.
Hun opfordrer derfor alle til at lade være med at parkere sin cykel i tunnelen lige ved opgangen til perronen.
"Jeg ved godt, de er i gang med at renovere cykelparkeringer ved Vognporten og nord for stationen. Men det er ikke en god idé at parkere i den smalle tunnel", mener hun.
Opfordringen er hermed givet videre.