Ryger helt til tops som partnere
Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, der har kontor i Skanderborg, har optaget René Kjær og Jacob Laage Andersen som partnere.
Begge har arbejdet i firmaet i en årrække.
”René og Jacob har begge haft en stor andel af den udvikling og de resultater firmaet har opnået gennem årene. Det er vigtigt for os at tilknytte dygtige og værdiskabende medarbejdere, der både har dokumenteret arbejdsomhed, resultater og ambitioner, og med Jacob og René er Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen godt klædt på til fortsat fremgang til gavn for firmaets kunder,” siger John Frandsen.
Jacob Laage Andersen er optaget som partner i firmaets afdelinger i Hammel, Hinnerup og Hadsten, mens René Kjær er partner i firmaets 2 kontorer på Århusvej og Mariagervej, Randers samt afdelingen i Langå.
Processen med at danne partnerskab med nøgle-medarbejdere vil fortsætte de kommende år.