Spyttede, sparkede og slog
Lotte Gyldenvang
Onsdag eftermiddag blev politiet tilkaldt til Horsens Banegård klokken 14.45.
En 24-årig mand fra Skanderborg var blevet så vred på DSB, at han slog, sparkede og spyttede på inventaret på banegården. Desuden ramte spyttet også en kontrollør.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti, der ikke ved, hvad der lå til grund for den 24-åriges højlydte vrede.
Den vrede mand blev sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen.