Fortsæt til indhold

Fra kostald til ølbryggeri med stor succes

Bøgedal Bryghus brygger øl med stor smag i små omgivelser. En gamle kostald danner rammen om de eksklusive øl

Samfund
Af Jonas Erboe

Han minder en smule om Asterix, som han nænsomt rører i den store gryde med de gyldne dråber. Processen er nærmest fortryllende. Dens autencitet. Dens råhed. Dens danske jordbundenhed kombineret med dens franske snilde og elegance.
Han står i sine gummistøvler. I sine mørkeblå jeans og sin grønne jakke. Det dugger for brillerne, så han fjerner dem fra næsen, og placerer dem ved siden af endnu et par i det sølvgrå hår. Han gnider begge hænder for øjnene.
“Det er lidt syret,” siger han.
“Jeg kan stadig huske, hvordan jeg stod her og mugede ud, da jeg var dreng.”
Navnet er Casper Vorting, og vi står i gårdens gamle kostald og kigger rundt. En kostald, der i dag er renoveret og epicenter for det, det hele handler om; øl. Her i den gamle kostald brygger Casper Vorting øl kendt som Bøgedal Bryg.
LÆS OGSÅ: Vejle Bryghus konkurs

Fra underlig til anerkendt

Casper Vorting stiftede i 2004 Bøgedal Bryghus sammen med konen Gitte Holmboe. Et mikrobryggeri beliggende på gården langs Vejle Ådal, hvor der brygges øl efter en gammel dansk tradition fra før industrialiseringen
Det er et såkaldt fritfaldsbryggeri, hvilket betyder, at øllet løber fra kar til kar ved hjælp af hejseværk, som Casper selv hiver fra niveau til niveau. Det er hårdt arbejde og Bøgedal Byrghus er et af de eneste kommercielle bryggerier, der benytter denne teknik.
“Nogle gange kunne jeg godt mærke at folk fniste lidt af os. At de tænkte, at det godt nok var lidt for vildt, det, som vi havde gang i. Og så kunne jeg godt selv blive lidt usikker. For tænk, hvis det ikke lykkedes. Så ville det godt nok være pinligt,” siger Casper.
Konen Gitte Holmboe står ved siden af. Hun nikker genkende og uddyber:
“Det er klart, at vi følte os lidt nøgne i starten. Vi var usikre, men vi stolede hele tiden på os selv. Vi stolede på vores kerneværdier, og hvem vi er. Og nu er vi gået fra at være lidt underlige til at være respekteret og anerkendte.”
De stoler meget på sig selv. Men det har de også været tvunget til som et mikrobryggeri med så speciel en tilgang til bryggeriet.
“Din værste fjende er dit eget ego. Den side af en, der er bange for, at andre griner af dig. Men man skal turde at tage det ekstra skridt og sige til sig selv, 'jeg dør ikke af, at de griner af mig'. Man skal turde tage de tæsk, der kommer, for det nytter ikke at spille sikkert, hvis man gerne vil frem,” lyder det fra Gitte Holmboe.

Temperaturen bliver taget på ølproduktionen. Foto: Jonas Erboe

Handler om smagen

Casper noterer i sin notesbog. Klokkeslæt og procestrin. Han tager tid på sit armbåndsur. Ikke med militærpræcision, men efter slum.
Han kender til processerne omkring ølbrygning efter mange år i branchen. Han ved, hvad han gør, men kan aldrig styre processen hundrede procent med den lavteknologiske tilgang til brygningen.
“Der er aldrig to bryg, der smager ens,” siger han.
Det er en del af charmen, og det der sælger Bøgedal Bryg. Brygningen er ikke computerstyret og afmålt efter automatikker, men derimod bygget op omkring erfaringer og intuition for den gode smag. For det er det, det handler om. Smagen. Og den er god nok til Noma, som Bøgedal Bryghus leverer øl til.

Den gamle kostald er stedet, hvor Casper Vorting som dreng mugede ud og i dag brygger sin øl. Omgivelserne er autentiske og rå, præcis som øllen han brygger. Foto: Jonas Erboe

Skarpe smagsløg

Casper Vorting vil ikke kalde sig for brygmester. Det vil han hellere kalde Gitte. Det er hende, der har fornemmelsen for smagen og finder på de forskellige opskrifter. Oftest uden større hokus pokus end at sidde ved skrivebordet og tænke sig frem.
“Vi laver ikke en opskrift uden at tænke over måltidet. Det er ikke sådan, at jeg går ind og tænker på flæskesteg og så hvilken øl, der vil passe til. Nej, det handler mere om nuancer af smag. Hvad skal der til for at gøre øllet mere bittert eller mere sødt. Og så bruger jeg min fornemmelse for smag, som jeg efterhånden har lært at stole på,” siger hun.
Netop det at stole på sig selv er grunden til, at bryghuset kom i gennem de hårde tider omkring finanskrisen og nu står i en situation, hvor de takker nej til udvidelse af konceptet. De stoler på Caspers traditionelle bryggeprincipper og på Gittes fornemmelse for smag, og det vil de ikke gå på kompromis med for at øge brandet.

Casper Vorting med den store si i den store gryde. Her sier han noget af det overskydende skum fra efter kogningen. Foto: Jonas Erboe

Ro og succes

Skitsen til en kostald er her stadig. Køerne er blot erstattet af kar, halm med malt og lugten er lidt en anden. Her dufter. Af knuste korianderfrø, af malt der koger.
Casper hiver først det ene kar fra niveau til niveau senere det næste. Den traditionelle måde at brygge øl på kan virke kaotisk, men der er en behagelig ro over produktionen.
Som Asterix virker han som en livsnyder, som han står i sine gummistøvler og brygger eksklusiv øl. Som Asterix er han ikke bange for en udfordring, når Gitte kommer med en ny opskrift.
Det er denne kombination, der har gjort Bøgedal Bryghus til et anerkendt bryghus. Kombinationen af mod og erfaring. Kombinationen af traditionel brygning og intuition for smag, også selvom der blev rynket på næsen i starten. For som Casper Vorting siger.
“Hvis man skal skille sig ud, så skal man virkelig skille sig ud.”
Og det gør de på Bøgedal Bryghus.