Fortsæt til indhold

Danske Bank på gæsteoptræden i Hinnerup

Fremtidens Hinnerup blev diskuteret i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus

Samfund
Michael Wulff

TV2-journalisten Natasja Crone var på den lille, opbyggede scene i Uhresalen i Hinnerup torsdag aften som ordstyrer.
Danske Bank havde indbudt sine kunder til en aften, hvor der kunne stilles spørgsmål om fremtidens bank og om fremtidens Hinnerup.
Og fremtiden tog fremtidsforsker Jesper Bo Jensen sig af.
Danske Bank lukkede Hinnerup filial
Han kunne fortælle, at tendensen går i retning af, at Hinnerup langsomt bliver til en del af Aarhus. Og dermed stiger huspriserne, kunne de 175 tilhørere høre ham fortælle.
Danske Bank, som for nøjagtig et år siden lukkede deres Hinnerup-filial i Storegade og rykkede sammen på Stjernepladsen i det nordlige Aarhus, havde sørget for, at pølsevognen lige uden for Uhresalen kunne holde sulten fra døren.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen (th) gav sit bud på fremtidens Hinnerup. Journalisten Natasja Crone var ordstyrer.