Kragen er kvikkere end du tror

Når man kører mod sydvest - mod Holland og Belgien - afløses vore hjemlige gråkrager gradvist af sortkrager, som er en meget nærtstående art.
Det starter allerede i Sønderjylland. Man opdager det kun, hvis man kan kende en sortkrage fra en anden sort kragefugl, en råge. Rågen har et nøgent, lyst felt omkring næbroden.
Kragen er næsten altid forbundet med noget negativt. “Krage søger mage”, siger man, og det har allerede Peder Laale noteret ned - han samlede danske ordsprog i 1300-tallet.
Udtrykket betyder, at man søger sammen med ligesindede - og det er underforstået, at det ikke “guds bedste børn” for nu at bruge en sikkert lige så gammel vending. Og at bo “ude, hvor kragerne vender”, er der færre og færre, der har lyst til!

Skidt ry med god hjerne

Man kan sige, at kragen og dens slægtninge - især ravn og skade - i hundredvis af år har haft et dårligt image. Men faktisk hører de til vores mest intelligente og spændende fugle.
Vi finder krager alle steder i vores kommune: I det åbne landskab, hvor den kan holde udkig fra enkeltstående træer, på volden og også i selve byen.
Den er nærmest altædende, og sammen med mågerne skaffer den os af med byens pizza-rester og tabte pommes frites, og den æder insekter, orme, fugleunger, ådsler, frø og meget andet.
Fra udkigstræerne holder den øje med, om der skulle være noget spiseligt. Men den er også hurtig til at komme på vingerne, hvis en rovfugl nærmer sig. Ved vådområdet i Bøgeskov kan man tit se, hvordan kragerne mobber rørhøge og musvåger. Krager hader rovfugle!
Om vinteren overnatter mange sammen i høje træer, tit med andre kragefugle - alliker og råger. Det giver tryghed.