Skovvangskolen i Hammel har mange glade elever

I forbindelse med reformen af folkeskolen, som trådte i kraft 1. august 2014, blev det samtidig besluttet løbende at undersøge trivslen i folkeskolen.
Skolerne er målt på tre overordnede parametre: Social trivsel, faglig trivsel, og endelig ”ro og orden”.
Det er Ugebrevet A4, der har bearbejdet undervisningsministeriets tal.

En femteplads

Der har deltaget 1238 skoler, og man har i hvert tilfælde undersøgt, hvor stor en procentdel, der trives godt i den pågældende skole.
På den måde er der lavet en ”rating”, så hver af de 1238 skoler har en placering.

Hvis man mener, at den sociale trivsel og glade elever hænger sammen, så er de glade på Skovvangskolen i Hammel. Skolen har nemlig indtaget femtepladsen i social trivsel.
Skolen ligger også godt i faglig trivsel med en placering som nummer 153, mens ro og orden er oppe som nummer 30.

Anderledes ser det ud for Lilleåskolen i Laurbjerg. Som tabellen viser, så er den faglige trivsel helt oppe på plads 29, så totalbilledet, der fremkommer, hvis vi for hver skole lægger alle tre placeringer sammen, lander de to skoler på nøjagtig samme tal, nemlig 188.

For Skovvangskolens vedkommende har man ifølge viceskoleleder Ole Pilgaard ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene:
”Det ser ud til, at medinddragelsen af eleverne og elevernes medindflydelse i undervisningen er generelle udfordringer gennem hele elevernes skoleforløb. Det er ligeledes generelt, at eleverne ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Det kan undre, at der ikke er forskel på svarene fra de enkelte afdelinger af skolen, selvom en række af toiletterne for nyligt er blevet renoveret. Det kunne altså se ud til, at rengøringen kræver endnu mere fokus.”

Drenge mangler motivation

Dykker man ned i tallene, tyder undersøgelsen på, at en gruppe af de alleryngste elever ikke er glade ved at gå i skole.
Deres bekymringer vedrører flere områder og fordeles sig på forskellige områder afhængig om det er drenge eller piger, der svarer.
En markant udmelding er, at drengene keder sig i undervisningen, og at de ikke føler sig medinddraget i timerne

Interessen falder

På mellemtrinnet og i udskolingen går det ligeledes igen, at begejstringen for undervisningens indhold falder.
Det er oftest drengene, der mangler motivation.
”Når resultaterne af en sådan undersøgelse foreligger, tager jeg ud til de enkelte skoler og taler med ledelsen om udfaldet,” fortæller skolechef Hans-Jørgen Kudsk, som understreger, at der dybest set er tale om et arbejdsredskab. Både forældre, elevråd og lærerteams er med til at bearbejde materialet og sætte handlingsplaner i gang.
”Det er mit klare indtryk, at skolerne tager godt imod resultaterne og gør brug af dem og l aver handleplaner på den baggrund,” siger Hans-Jørgen Kudsk.