Fortsæt til indhold

Oplysningsforbund holder kurser i Rimsøhuset

LOF Djursland i Rimsøhuset

Samfund
Anette Bonde

LOF Djursland og Rimsøhuset i Norddjurs kommune har aftalt et samarbejde om forskellige kurser. Nogle af dem er inden for de kreative fag.
Første kursus, der særlig kunne være interessant for vævere og strikkere, afvikles lørdag 14. november. Her kommer den kendte strikdesigner Marianne Johnstad-Møller fra København og fortæller, hvordan man kan lave sit eget design med garn, som man selv kan indfarve. Hun viser, hvordan det kan farves i både forskellige felter og farvede striber. Indfarvning sker både i bomuld, hør, silke og uld.
“LOF Djursland er glade for den mulighed, der ligger i at kunne anvende Rimsøhuset til undervisnings- og foredragsvirksomhed og vi håber, at LOF kan bidrage konstruktivt til at udfylde hensigten med Rimsøhuset”, siger skoleleder for LOF Djursland Frode Munch.