Kørte alt for langt i mega-brandert
Af Lars Saugbjerg
En 44-årig kvinde ankom søndag aften med toget til Fredericia Banegård. Hun var fuld og sov tungt i toget. Så tungt, at hun i sin brandert var kørt alt for langt.
“Det viste sig, at kvinden skulle have kørt den korte tur fra Københavns Lufthavn til Hovedbanegården. Men hun faldt i søvn, og kørte altså helt til Fredericia, hvor vi fik liv i hende. Hun var for fuld til at vi kunne sætte hende i et tog tilbage, så vi kørte hende til Vejle, hvor hun sov den ud i detentionen,” lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.