Apoteket i Hasle bliver et rigtigt apotek
Christina S. Johansen
Hasle Apoteksudsalg bliver fra 16. november til et selvstændigt apotek med det måske ikke så overraskende navn Hasle Apotek. Det betyder, at det bliver muligt at hente receptpligtigt medicin med det samme - altså uden først at ringe eller være forbi med en recept. Og også om lørdagen.
“I en periode har Hasle apoteksudsalg været lukket om lørdagen, men fra 1. september har vi haft åbent fra 9.30- 13, og det forsætter vi med,” lyder det fra apoteker Lene Hurup Kristoffersen.
I 1998 lukkede Munke Apoteket, og Hasle Apoteksudsalg blev ved den lejlighed en del af Åbyhøj Apotek, hvorfra medicinen hidtil er kommet.