Fra HEI-basketcamp til Bakken Bears på seks år
Mere end 70 basket-vilde unge dunkede sommerferien i gang i Skæring
I Skæring-hallerne løb cirka 70 unge fra hele Østjylland rundt med hver sin basketball i første uge af skoleferien. Her var HEI-Sommercamp arrangeret i samarbejde med DGI Basketskole.
Headcoach, som cheftræneren hedder i denne verden, er Peder Linnet. Tidligere Bakken Bears-spiller, men nu passer han den årlige camp i Skæring.
Barndomsdrømmen
En af hans hjælpetrænere er 17-årige Sylvester Berg.
Sylvester har selv været med som deltager i campen i flere år. I den uge, hvor campen fandt sted, offentliggjorde de mangedobbelte danske mestre Bakken Bears, at Sylvester, der trods sin unge alder måler 201 cm, er med i truppen til næste sæson.
“Det er jo min barndomsdrøm, som går i opfyldelse. Jeg var med her i Skæring for seks år siden, og det tændte min interesse for basketball for alvor,” siger han og kigger ned på reporteren, som kun måler 195 cm.
Deltagerne er helt ned til syv år gamle. Flere er lidt utrygge - de første fem minutter.
“Ved siden af basketball-træningen lærer de mindste, hvordan man klarer sig. For du er jo aldrig alene på sådan en camp. Det er det helt fede,” siger Peder Linnet og ligner en, som glæder sig næste camp.
Hj%26#xe6;lpetr%26#xe6;ner i Sk%26#xe6;ring fik en god besked fra Bakken Bears ... / Michael Wulff, journalist
Posted by Lokalavisen Aarhus on%26nbsp;2. juli 2015