Fortsæt til indhold

Digital ABC nomineret til pris

Samfund
Camilla Olesen

Det digitale undervisningskoncept 'Den Digitale ABC' er nomineret til årets digitale initiativ, der bliver uddelt af Digitaliseringsstyrelsen. Projektet skal lære unge aarhusianere at blive selvhjulpne digitale borgere og sørge for, at udskolingselever får NemID, en digital postkasse samt en Min Side på borger.dk.
"Jeg er enormt stolt over nomineringen. Borgerservice har gjort et stort stykke arbejde for at gøre vores unge digitalt selvhjulpne, og vi kan se, at det virker. Den Digitale ABC er udviklet sammen med de unge, og jeg er sikker på, at successen skyldes denne samskabelse," siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R) i en pressemeddelelse.